Hvor gaden bliver til sand

Krebs band blev i årene 83 – 87 til et stadigt mere rockende orkester, ikke mindst inspireret af Bruce Springsteen og ligesindedes succes i disse år, med enkle rocksange og vedkommende tekster. Præcis det samme udtryk Poul Krebs arbejdede med, med bedre og bedre resultater. Krebs Band fik et større og større publikum, men formåede ikke at trænge igennem til det pladekøbende publikum – og Krebs følte sig efterhånden fanget i en blindgyde, hvorfra det ikke var muligt at komme videre og som konsekvens valgte han at opløse bandet. I 1987 havde Krebs mødt den norske trommeslager og producer Frank Marstokk (der bl.a. var manden der fandt D:A:D) – og sammen med ham, den sublime norske guitarist Marius Müller og sin faste bassist Kent Holm, drog Krebs i efteråret ’87, til et lille fiskerhus ved Mariager Fjord. Med var også et mobilstudie – og materialet fra 14 heftige dage i fiskerhuset, udkom i 1988 som albummet HVOR GADEN BLIR TIL SAND. Blandt numrene var DANSEN og FOR ENDEN AF REGNBUEN (der i 91 blev et pænt hit på Peter Belliscomeback-album YEAH). To fine sange – og begge hudløse portrætter af et parforhold. I FOR ENDEN… ses parret isoleret fra verden, men dog med hinanden som læ og tryghed – mens DANSEN skildrer en forelskelse, i sin lidenskab næsten dømt til undergang:
“Balancered’ på en Kantstensøgte den farligste Legaltid helt ud til Kantender hvor alt var gemt i dig…”