Magnolia Tales

Den 22. marts 2011 var Poul Krebs klar med sit første engelsksprogede album: “Magnolia Tales”. Albummet var produceret af Bob Dylans guitarist og kapelmester Charlie Sexton, der også spiller en meget stor rolle som musiker og backingsanger på albummet. Charlie Sexton havde selv håndplukket det hårde hold af musikere der spiller albummet igennem: trommeslageren Dony Wynn, keyboardspilleren Antony Farrell og bassisten David Monsey (der mellem sig har spillet med bl.a. Robert Palmer, Dr. John, Steve Winwood, Fabulous T-Birds og Sextons kultband The Arc Angels). Udover disse medvirkede også sangerinden Sally Allen på en række af albummets numre, bl.a. førstesinglen “Spirit of Vignelaure”.
“Magnolia Tales” var indspillet og mixet i Public Hi-Fi studiet i Austin, Texas – et sandt paradis for folk der dyrker vintage gear. Studiet er ejet af trommerslageren Jim Eno, der sammen med resten af sine venner i indie-bandet Spoon, savnede et godt studie at arbejde i. Public Hi-Fi er et af de få studier der rent faktisk er bygget som sådan – og skønt ikke specielt stort i omfang, er akustikken helt speciel, hvilket bl.a. har tiltrukket Arcade Fire, Justin Timberlake og Roky Ericksson/Okkerwill River, der alle har lavet sessions i studiet.

Sangene på “Magnolia Tales” var alle skrevet på rejser eller sammen med kolleger Poul Krebs har mødt rundt omkring i verden. Og var på mange måder inspireret af det tætte forhold Poul Krebs har og har haft til Austin og en lang række af musikbyens musikere og sangskrivere. Poul Krebs var i Austin første gang i 1989 og det var på den rejse han skrev sangen “Sweetheart”, der efterfølgende sikrede gennembruddet for Henning Stærk. Siden er Poul Krebs ofte vendt tilbage til “The Live Music Capitol of The World”. Her har han grundlagt en lang række venskaber, givet en masse koncerter over årene – og har senest været med til at skabe The House of Songs, hvor danske og amerikanske sangskrivere mødes og skriver sange. Poul Krebs var nok selv en af de første danske sangskrivere der for alvor co-writede med udenlandske kolleger – og The House of Songs, er nu blevet et kraftcentrum for danske sangskrivere og et sted der nyder stor respekt, både hos de amerikanske kolleger og ikke mindst for bystyret i Austin, der bakker kraftigt op om initiativet.

Pressen skrev om “Magnolia Tales”:
‘Magnolia Tales’ er en strunk og indlevet produktion og en fin start for Krebs som egen mand på sit og Michael Falchs eget lille pladeselskab Krebsfalch. Hvis formålet med at lave sit eget selskab i en trængselstid er at give sig selv mulighed for at få de hedeste musikalske drømme til at gå i opfyldelse, er det da et eksempel til efterfølgelse (…) Især på melodifronten er ‘Magnolia Tales’ vældig veloplagt, og lagt i hænderne på et band, der ikke er for professionelt til at ose af spilleglæde, kan Poul Krebs kun være glad og tilfreds med sit amerikanske album. En drøm er gået i opfyldelse. En mand kommer hjem med en ordentlig fjer i hatten. (Politiken, 4 hjerter)
Om han synger på det ene eller det andet sprog, så er Krebs tydeligvis først og fremmest optaget af at strege små personskildringer/ skæbner og/ eller situationer op -og han gør det både godt og troværdigt. Samtidig med, at man rent melodisk/ melodiøst er overmåde godt underholdt. (Nordjyske, 5 stjerner)
…den lækre lyd er ikke et mål i sig selv. Kun en medgift, når man kombinerer smagfuld sangskriver med subtil guitarist og producer af den slags, der både fremhæver detaljer og helheden. Ikke nogen dårlig egenskab, når man arbejder med en sanger, der ikke længere er folkrockens svar på en crooner, men et menneske, der har været sit igennem, så det kan høres. (…) Den hang til at give sig så meget hen, at rørstrømskheden altid er en risiko, når Krebs synger på dansk, forvandles på engelsk til en fornyet inderlig blidhed. Som ikke bliver mindre af at han synger amerikansk, som om han drømmer på det sprog. Et nummer som ‘Guess What’ burde gøre Krebs rig og berømt over there i tolvte time; en sang om, lige før dommeren fløjter kampen af, at møde det uventede, store og selvforglemmende – kærligheden. (Torben Bille, torbenbille.dk)
Krebs’ nye klæder klær ham! (…) Fyldt med drilske detaljer og skæve indspark der driver pladen fremad. (Fyens Stiftstidende, 4 stjerner)
…endnu et gedigent Krebsprodukt (Jyske Vestkysten, 4 stjerner)
…i sidste ende bliver den tålmodige lytter beriget med små kunstværker, der sætter dybere og dybere spor i skæret fra Krebs’ små hyldester til nattens folk. Tag blot den smukke ‘Why do you move so fast?’, der igen og igen overrasker med sin dybde – eller den umiddelbart lettilgængelige ‘Marie’, der lyder som et nyt hit fra Poul Krebs. (Dagbladet Holstebro)